I opholdsafdelingen er der køkken, spisesal, dagligstue, gang og trappe samt handicaplift mellem spisesal og dagligstue.
Der er en foyer med cafeborde, samtalerum, toilet og handicaptoilet.
Bag køkkenet er et "Tanteværelse" med to senge og et lille toilet.
Ved spisesalen er desuden et lille rum med ekstra stole, støvsuger, babystole, brætspil, cd-afspiller samt lydanlæg hvortil kan kobles pc osv. I alle fælles-områder på lejren er der højttalere og disse kan slås til og fra i dette lille rum. Der findes også mikrofon, som kan sættes til så lyden kan høres overalt i fællesområderne.
I gangen mellem spisesal og dagligstue findes en handicaplift samt en whiteboard/almindelig tavle som kan flyttes (tag selv pen/kridt med)
I dagligstuen er der et el-klaver, som er tilsluttet 2 højttalere i dette rum.
I dagligstuen er også en projektor hængt op i loftet - du er velkommen til at bruge den til din egen pc.